Dadelkugler er søde og bløde lidt ligesom romkugler. De er et rigtig godt alternativ til romkugler og havregrynskugler og hitter hos børnene – og de voksne. Så er de tilmed nemme at lave.
16 dadler – gerne de saftige
2 spsk. kakaopulver
2 spsk. mandelmel el. en håndfuld finthakkede mandler
5 spsk. grove havregryn el. havreflager
Evt. en smule vand
Kokos
Mørk chokolade
I en minihakker til en stavblender kommes dadler, kakao, mandelmel/hk. mandler og gryn. Kør det rundt indtil det har en jævn masse. tilsæt evt. lidt vand hvis massen er for tør. Form små kugler og vend dem i kokos eller overtræk med mørk chokolade.
Opbevares i lufttæt beholder på køl. 3-4 dage.