Iskage – Mandelmaregns med vanilje og daim

Iskage er nemt at servere, da den kan laves dage i forvejen og fryses ned. Denne smager rigtig godt og super nem at lave. Hjemmelavet is smager rigtig godt, hvis man har sådan en god ismaskine. Laver man isen selv og rører løbende i isen mens den er i fryseren, bruger man rigtig meget tid på et lille resultat. Køb hellere en rigtig god vanilijeis og gi den et twist med yndlingschokoladen. Dermed er en iskage pludselig nem at overskue.

Mandelmarengsbund:
150 g mandler
2½ dl flormelis
1 tsk. bagepulver
4 æggehvider

1 1/2 liter god vaniljeis, eks. fra: Rema, Lidl, Carte dior.
5 Dobbeltdaim el. anden chokolade – eks. skildpadder, after eight, Smil, Smarties….

Hak mandlerne fint i en hakker og bland flormelis og bagepulver i. Pisk hviderne helt stive og vend det forsigtigt og godt rundt i mandelblandingen. Smør en springform med lidt smør, drys lidt mel og hæld blandingen i formen.

Bag i forvarmet ovn i ca. 30 min. Hold øje for det kan pludseligt gå hurtigt.

Når bunden er færdigbagt skal den køle helt af. Lad den blive i formen. I mens røres vaniljeisen med grofthakkede daim – brug håndmixer med dejkroge.

Hæld den rørte is oven på den afkølede bund og sæt i fryseren.

Tag iskagen ud og skær den fri fra springformens sider og pynt med sæsonens bær, chokolade, krymmel.

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *