Lune morgenboller er lig med skøn start på weekenden. Disse boller er nemme at røre sammen dagen i forvejen og så smager de virkelig skønt.
5 g. gær
200 g. Ølands fuldkornshvedemel
400 g. Økologisk hvedemel
6 dl. vand
1 spsk. honning
1 stor spsk. salt
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt honning og salt. Herefter tilsættes melet lidt af gangen mens røremaskinen kører.
Når al melet er tilsat lad da rørmaskinen køre i ca. 10-15 minutter på høj hastighed. Det er vigtigt at dejen slipper skålen. Dejen må gerne være sådan lidt elastisk i det.
Lad dejen hæve natten over.
Hæld dejen ud og sker stykker af dejen som sættes på plade med bagepapir.
Lad bollerne hæve i ½ times tid. Pensl med mælk eller æg.
Bag i forvarmet ovn eller på grill, ca. 250 grader.
Server dem lune.
Bollerne kan fint holde sig friske i lukket beholder / plastpose.
Dejen kan sagtens holde sig i køleskabet et par dage. Så kan man lave lidt boller gangen og få friskbagte boller hele weekenden.